Træner team ’22

Lad mig præsentere dig for Træner team 2022

Seks dansere med stor kærlighed til mavedansen. Trænernes opgave er at undervise og inspirere deltagerne ugen igennem.

Hanna Hanan Thorstensen (Sverige)


Hanna Hanan Thorstensen er en svensk danser og koreograf. Hun blev introduceret til arabisk dans som barn, og hun har i mange år været er en højt anerkendt og værdsat artist, koreograf og underviser. Hun har optrådt på utallige scener, som Cairo Opera House, Alexandria Opera House og Mohammed V Theater i Rabat. Som teenager dansede Hanan hos Zeina og Mohamed Abou Shebika i Stockholm, hvor hun også underviste og arbejdede som danser i gruppen Nefetari. Siden 2004 har Hanan undervist på fast basis i Malmö, Sverige, hvor hun også startede sit eget dansekompagni, Hanan Oriental Dance Group i 2009. Hanan har studeret otte måneder ved Al Droubi Studio i Damascus, Syrien. Siden 2011 har Hanan arbejdet som solist, assistenttræner og gruppedanser i Enkidu Dance Compagni ledet af den irakiske danser Mohanned Hawaz. Hanan er berømt for sin personlige stil og fortolkning, og for sine koreografier. Hanan Oriental Dance Group har vundet utallige dansekonkurrencer i Kina, Sverige, Denmark og Egypten.

Ingunn Lyngstad (Norge)

Ingunn har danset mavedans siden 2008, og har undervist i eget dansestudio i Alta i Norge siden 2009.

Tidligere har hun danset moderne og klassisk ballet i til sammen syv år.

Ingunn har tidligere været gæstelærer på sommerkurser i Danmark 2012-2014, og i 2018, og undervist på JWAAD Summer School 2013-2015. I august 2018 og 2019 var Ingunn bonusinstruktør på Khalidas MoveSpiration Weekend.

Ingunn er i desuden uddannet Hatha yoga instruktør fra Yandara Yoga Institute i 2011, samt yin yoga instruktør fra efteråret 2020.

Ingunn er kendt for sin pædagogiske undervisning, fine koreografier og ikke mindst sit blide og inkluderende væsen. Hun har erfaring som både scene- og restaurantdanser.  Ingunn elsker dansen og elsker at lære den fra sig, og hun gør det med glæde og humor.

Camilla Lombardi (Sverige/Italien)

Camilla Lombardi er en svensk/italiensk underviser. Hun begyndte med mavedans for mere end 20 år siden i Stockholm, med Zeina Abou Shebika som sin første lærer og det legendariske ”Egyptian Cultural Center” ledet af Zeina og Mr. Mohamed Abou Shebika (arrangøren af Nile Group Festival i Egypten). Efter fem års studier ved centeret blev Camilla en del af underviserstaben og dansegruppen Nefertari, som hun rejste og optrådte med i Europa og Egypten. Har var den første solodanser (uden for Reda Trope) som optrådte med Mr. Mohamed Kazafy i Stockholm og har siden da optrådt i hele Europa og Egypten ved festivaler og events.

Camilla er kendt for sin egyptiske stil, sin viden, sin teknik og eksplosive energi på scenen.

Hun boede og arbejdede fra sin base i Venedig, Italien fra 2007-2014. I disse år rejste hun rundt i Europa og optrådte som solist og med sin dansegruppe fra Venedig: Almas Oriental Dance Troupe. I 2010 blev hun en del af Amaya Dance Company (en slovensk baseret dansetrup ledet af Manca Pavli) og var på Europatour med showet Bellydance Infusion Project.

Sandra Fröberg (DK)

Sandra Fröberg har danset mavedans i 12 år. Hun begyndte at undervise i 2020 og elsker at se danseres individuelle fortolkning og personlige energi i dansen. Hun nyder at dele danseglæden med andre og udforske mavedansens mange nuancer gennem det fælles dansemiljø.

Sandras personlige dansestil er præget af en moderne, frisk og positiv energi med en snert af kækhed og diva-attitude. Hun elsker at have fokus på charmerende og unikke detaljer samt at skabe magi og eventyrlighed i dansen.

Betina Hocke (DK)

Træningslejr 2022 bliver Betina’s sjette gang. For Betina betyder det at undervise muligheden for at formidle, inspirere og understøtte danserens forskellige udtryk. Undervisningen tager udgangspunkt i klassisk mavedanserbasisteknik, der krydres med variationer under hensyntagen til den enkeltes niveau. Det skal være berigende at lære – ikke for let og ikke for svært. Betina underviser med autoritet og humor.

Betina er uddannet idrætslærer, (med brug af Labans bevægelsesteori) og har tidligere undervist i forskellige idrætsdiscipliner og de sidst 16 år i mavedans. Den kreative del af dansen udfoldes i ”Orientalsk Eldorado” og i forskellige ad hoc danseprojekter. Betina henter inspiration ved at undervise samt få undervisning på ugentlig basis, samt diverse workshops og festivaler.

Anna Barner Sarp (Danmark)

Ja, jeg er arrangør og leder af træningslejren igen igen til sommer. En opgave, som jeg elsker og nyder. Er du nysgerrig efter at vide mere om mit danseliv, så kan du læse min biografi eller kigge nærmere på min kalender her på min webside.

Jeg vil gøre mit allerbedste for at give alle deltagere en fantastisk uge på træningslejr. Og med dette stærke skandinaviske line-up er jeg helt sikker på, at det bliver en kanon uge!


Tilbage