Foredrag "De forbudte trin"

V./ Anna Barner Sarp
Overalt i Mellemøsten forbydes mavedans offentligt og de professionelle dansere forfølges. Men mavedansen overlever trods alle odds, bl.a. fordi den har eksporteret sig selv til vesten. I foredraget "De forbudte trin" kan du høre den paradoksale historie om verdens ældste danseform, mavedansen, der opstod som en frugtbarhedsrite, forvandlede sig til underholdning og nu kæmper en ulige kamp for at overleve i en mandsdomineret kulturkreds.

Jeg brænder for at udbrede kendskabet til mavedans på alle planer: Både faktuelt og kropsligt. Man kan ikke komme uden om en meget alvorlig politisk/religiøs diskussion, som knytter sig til emnet, og det er netop denne vinkel, som jeg udforsker i mit foredrag "De forbudte trin".

Min viden om emnet har jeg bl.a. fået da jeg lavede research til min bog Mavedans og andre folkedanse fra Egypten, samt fra kurser, rejser og debatter i mine netværk.